Henvisning
Alle patienter kan modtages på klinikken:

Det betyder ikke noget om man er bosiddende i Region Sjælland eller ej. Patienter fra hele landet kan behandles uanset sygesikringsgruppe (se nedenfor). Den offentlige Sygesikrings betaling er ikke afhængig af bopælsregion, undtagen ved sterilisation af mænd, der kan kun foretages gratis hos patienter bosiddende i Region Sjælland.

Sygesikringsgruppe 1:
Alle patienter modtages efter henvisning fra den praksiserende læge. Diagnostik og behandling er gratis for patienten, idet klinikken afregner direkte med Den offentlige Sygesikring.

Sygesikringsgruppe 2:
Der kræves ingen henvisning fra den praktiserende læge. Klinikken afregner med Den offentlige Sygesikring. Patienten skal dog selv afholde et særskilt honorar. Det kan dog ofte refunderes via private forsikringsordninger.

Privatpatienter, patienter der skal behandles via ventegaranti og sundhedsforsikrede:
Patienter med lidelser der skal undersøges eller behandles, uden direkte henvisning fra den praktiserende læge, kan behandles i Billesbølles Privatklinik. Det er patienter som er selvbetalere, patienter som behandles via sundhedsforsikring, eller som på grund af ventegarantien på én måned udnytter sin ret til at søge en privatklinik.